Galleri Mynewart.dk – Danmarks største online galleri – sælger plakater og malerier som aldrig før.
Der bliver solgt malerier og plakater til de danske kunder som aldrig før. Online galleriet Mynewart.dk, der er et af de største danske gallerier på nettet, oplever stor vækst i disse tider. Læs beretningen om firmaet, der på kun ét år har opnået stor succes.
Galleri Mynewart.dk blev grundlagt i begyndelsen af 2016 af det unge iværksætter-par, Malthe og Julie. Idéen til galleriet opstod da parret flyttede ind i deres nye hus i 2014. Her skulle de bruge malerier til deres vægge. I den forbindelse udtaler parret: ”Efter at have søgt vidt og bredt var konklusionen desværre den, at malerier i dagens Danmark er dyre. De danske gallerier sælger bestemt flot kunst, men det er til priser, hvor kun de færreste almindelig lønmodtagere kan være med, især hvis de ønsker mere end blot et enkelt værk. Bolighusene sælger også malerier, men i forhold til prisen er disse som regel ikke særlig interessante. Dette ønskede vi at gøre op med. Vi tænkte, at det måtte være muligt at købe og sælge malerier til helt andre priser. Derfor begyndte vi at kigge mod udlandet. Efter at have søgt længe og snakket med flere gallerier og kunstnere fik vi en aftale på plads med en håndfuld meget talentfulde og dedikerede kunstnere, hvis malerier vi fandt rigtig flotte. Aftalen med dem indebar, at vi købte store mængder malerier hjem, men samtidig fik dem til ganske fornuftige priser. Disse lave priser er så det, der kommer vores danske kunder til gode, når vi videresælger kunsten”.
Abstrakt kunst er hvad de danske kunder vil have
Moderne kunst er abstrakt kunst, hvis man spørger iværksætter-parret bag Galleri Mynewart.dk. Danskerne er vilde med den og indretter i stor stil deres hjem med flotte abstrakte malerier. Både de klassiske malerier, der er malet på et enkelt lærred samt de nye og super moderne gruppe-malerier. Et gruppe-maleri er et maleri, der er fordelt udover flere lærreder. Dette giver noget mere kant til maleriet samt et lidt atypisk og unikt look, som stadig flere og flere danske kunder vælger at indrettet hjemmet med. Hvorfor den abstrakte kunst er blevet så moderne skyldes ifølge Galleri Mynewart.dk, at vores hjem er blevet meget ens i forhold til opbygning, valg af indbo og opbygning af eksempelvis køkken. Forstået på den måde, at de fleste bolighuse mm. sælger meget strømlinede møbler, der måske ikke har lige så meget kant som i gamle dage. I et sådan hjem opnås der en rigtig god synergieffekt, hvis man mixer det meget moderne og strømlinede look med et eller flere farverige abstrakte malerier. Hvilke farver, der skal være i maleriet afhænger naturligvis af, hvilke andre farver der går igen i boligen. De fleste vælger, for at have en rød tråd i boligindretningen, at vælge et maleri med farver, der igen i husets møbler, pynteting eller andet.
Fremtiden byder på store malerier og moderne grafiske plakater
Planen for Galleri Mynewart.dk her i 2017 er ganske klar. Der skal sælges plakater, og udvalget af store malerier – navnlig store abstrakte malerier – skal sættes i fokus. Sidstnævnte er som følge af en stadig stigende efterspørgsel på store malerier, og førstnævnte er for at skabe nye markedsandele. Plakater hører ligesom malerier under definitionen ”vægkunst”, der er en essentiel del af vores bolig. Plakater er den naturlige forlængelse af varesortimentet forklarer parret. Galleriet, der markedsfører sig på at sælge kunst til de danske boliger, er i hvert fald af den helt klare overbevisning, at plakater sagtens kan henføres under ”kunst”. Forskellen på en plakat og et maleri er naturligvis, at en plakat ikke er håndmalet og helt unik, men derfor kan man ifølge galleriet sagtens tale om kunst. Det er meningen at plakaterne skal designes af danske såvel som udenlandske grafikere, og plakaterne skal appellere til det segment af danskere, der ønsker en flot og moderne bolig, men ikke ønsker at væggene skal dekoreres med malerier, samt det segment, der ønsker en god blanding af både malerier og plakater.